Love

Vedtægter for Højderyggens Jagthundeklub.
 

§ 1. Navn og hjemsted.

Klubbens navn er " Højderyggens Jagthundeklub" af 1995, og dens hjemsted er til enhver tid på det sted, hvor formanden har sin bopæl.

§ 2. Formål.

Det er klubbens formål at fremme interessen for jagthunde, og gennem oplysningsarbejde, afholdelse af kurser
og prøver af forskellig art, at højne standarden og brugen af jagthunde.

§ 3. Medlemmer.

Som aktive medlemmer, kan optages enhver hundeejer, der ejer hund af jagthunde racen. 
Passive medlemmer kan også optages.    
              .

For at kunne deltage i klubbens aktiviteter, skal man være medlem af klubben. Dog kan man, hvis klubben
samarbejder med en anden forening, nøjes med at være medlem af den ene.

Bestyrelsen kan udelukke et medlem, når den finder grund dertil. Det udelukkede medlem kan anke kendelsen
på den først kommende generalforsamling.

Foreningens medlemmer og bestyrelse hæfter ikke personligt for indgåede forpligtigelser for foreningen, for
hvilke alene foreningen hæfter med den respektive formue.

Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtigelse udover
kontingent forpligtigelsen.

Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.                                                                                          ,

. § 4. Bestyrelsen.

Klubben ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. Formanden og et bestyrelsesmedlem vælges i ulige kalender år , for en to årlig periode.

Kassereren og to bestyrelsesmedlemmer vælges i lige kalenderår, ligeledes for en to årlig periode.
Såvel formand som kasserer og den øvrige bestyrelse kan genvælges.

Hvert år vælges der tillige en suppleant for en et årlig periode.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, sekretær og udvalg.

Til udvalg kan bestyrelsen indkalde andre medlemmer for en kortere eller længere tid. Indkaldte har ingen
stemmeret i bestyrelsen.

§ 5. Forretningsgang.

Formanden leder i forening med bestyrelsens øvrige medlemmer klubbens anliggender.
Overfor tredje mand tegnes klubben ved underskrift af formanden og et bestyrelsesmedlem.

Kassereren fører regnskabet og modtager kontingent, samt holder fortegnelse over klubbens medlemmer.
Klubbens regnskabsår følger kalenderåret.

Medlemskontingent fastsættes efter forslag fra bestyrelsen på den ordinære generalforsamling.

Sekretæren fører protokol over alle bestyrelsens forhandlinger og møder. Forløbet af andre arrangementer føres også til protokols.                                                    .

§ 6. Revisor.       

På generalforsamlingen vælges en revisor samt en suppleant. Deres funktionstid er et år.

§ 7. Generalforsamlingen.

Klubbens højeste myndighed er generalforsamlingen.

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i april måned. Indkaldelse skal ske med mindst 14
dages varsel på hjemmesiden
.

Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 8 dage før.

På generalforsamlingen afgøres alle sager ved almindeligt stemmeflertal. Dog kræver udelukkelse af et
medlem samt ændringer af disse vedtæg
ter mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer for forslaget.
Hvert medlem har kun en stemme; og der kan ikke stemmes med fuldmagt. Stilles der krav om skriftlig
afstemning ska
l det følges.

§ 8. Dagsorden.

Den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:
A. Mødet åbnes - valg af dirigent og referent.
B. Formandens beretning.
C. Forelæggelse af regnskab.
D. Behandling af indkomne forslag.
E. Valg af formand/kasserer.
F. Valg af bestyrelse og suppleant.
G. Valg af revisor og suppleant.
H.  Fastsættelse .af kontingent.
I. Eventuelt.


§ 9. Ekstraordinær generalforsamling.

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når et flertal i bestyrelsen finder det fornødent, eller når
mi
ndst 1/4 af klubbens medlemmer stiller skriftlig krav herom med forslag til dagsorden.

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter kravet herom er modtaget, og den skal
indvarsles i lighed med ordinær generalforsamling.

§ 10.      Opløsning.

Klubben kan opløses, når 2/3 af deltagerne i to på hinanden følgende generalforsamlinger stemmer
herfor.

Ved klubbens opløsning skal midler og evt. aktiver deles ligeligt mellem de medlemmer, som er nuværende medlem og desuden har været medlem de 3 foregående år.

 

Således vedtaget på generalforsamling 25. Januar 2017.